Regeringens spareforslag om 200 mil. i besparelse ved at stoppe offentligt kunstig befrugtning har medført en række diskussioner og påstande inden for de sidste par uger. Jeg skal prøve at komme lidt ind på dem alle og sortere i det jeg mener, er korrekt og forkert.
Det er ikke min mission at diskutere det rette eller det forkert i at stoppe det offentlige tilbud til ufrivilligt barnløse, men alene komme med et bud på de forskellige påstande dette forslag fra regeringen har medført i den offentlige debat. Jeg har den opfattelse, at den fordeling som vi i dag har af offentligt og privat tilbud er en meget fornuftig ordning.
Det er blevet fremhævet at patienterne nu bliver snydt for forskning og udvikling inden for IVF behandlingen.
Det er rigtigt at en stor del af forskningen inden for fertilitet foregår inden for den offentlige sektor, men der er meget forskningsaktive private fertilitetsklinikker også, – og specielt må det nævnes, at meget af den forskning, der i dag foregår i den offentlige sektor er direkte kontrakt forskning med private virksomheder. Denne forskning vil fortsætte i private fertilitetsklinikker. I Europa foregår den mest betydningsfulde forskning på private klinikker og ikke i offentlige klinikker i dag.
En anden påstand er, at mange par så ikke har råd til at få børn længere.
I mange danske private klinikker kommer par, der har ret og fået tilbuddet om offentlig behandling, men alligevel vælger den private klinik, p.g.a. bedre mødetider, mindre ventetider etc. Ca. 20% af de offentlige patienter, der har ret til den gratis service møder derfor aldrig op i den offentlige sektor. Ligeledes fortsætter mange fra den offentlige direkte i det private , hvis de ikke er blevet gravide ved det offentlige tilbud. Ligeledes kommer mange for barn nummer to i de private klinikker. Samlet set laves ca. 50% af alt kunstig befrugtning allerede nu i det private regi.
Man påstår at befolkningstallet falder yderligere ved at lukke de offentlige klinikker.
I dag kommer ca. 4 % af alle børn til verden efter kunstig befrugtning ( ialt 7 % hvis man regner insemination med, men dette er ikke taget med i regeringens spareplaner). Det vil sige at 2 % , som det offentlige bibringer nu vil falde bort, eller måske mindre når flere vil overgå til privat fertilitets behandling, – så det vi måske taler om i fald er omkring 1 % maksimalt i en fødsels årgang der kan reduceres med p.g.a. regeringens spareplan.
Denne nedlukning af kunstig befrugtning vil måske ændre lægernes adfærd til at lave lidt flere inseminationer inden de sender patienterne til IVF behandlinger. Inseminationer er meget billigere og de danske standarder for kun 3 inseminationer inden IVF behandlinger kunne ændres til de internationale, hvor man foreslår 6 inseminationer inden IVF behandling. Dette ville måske give lidt flere gravide uden den dyre IVF behandling, og der igen minimerer antallet af patienter med behov for kunstig befrugtning.
Ligeledes vil man kunne nå langt med de 10-15% af patienter, der ender med kunstig befrugtning p.g.a. polycystigske ovarier og overvægt. Ved at gøre mere for dem medicinsk og livsstilsmæssigt kan man nå meget langt, ligesom man herved opnår mindre sygelighed på langst sigt for denne gruppe af patienter.
Se hvad der er sket i Tyskland, hvor IVF beandlingerne blev halveret.
I Tyskland stoppede man i to tempi støtten til offentligt IVF og rigtigt nok halveredes antallet af IVF behandlinger. Den Tyske situation kan bare ikke sammenlignes med Danske forhold, hvor priserne på IVF behandlinger i det private er meget billigere. I Danmark har vi nogle af de billigste priser i Verden, som jo netop afdæmper denne tendens man så i Tyskland.
Så i enden behøver forslaget fra Regeringen ikke at betyde så meget som vi frygter, ved en omlægning af lægernes behandlingsstrategi og bedre profylakse kan vi komme langt for vores patienter. Yderliger vil et tilbud om 50 mill til de dårligtsstillede kunne afhjælpe de resterende patienter.
Læs vores blok på www.copenhagenfertilitycenter.com